GULE PLADER

UDELUKKENDE ERHVERV
SE UDVALG PÅ GULE PLADER

DET SKAL DU VIDE OM GULE PLADER

Når du vælger en varebil på gule plader, er der nogle ting, som du skal huske. Du skal blandt andet have et synligt virksomhedsnavn og CVR-nummer på siden af varebilen. Den skal være indrettet til transport af gods for eksempel varer eller værktøj. Dertil skal varebilen have en tilladt totalvægt på højst 4 tons.

En varebil på gule plader må udelukkende kun bruges til erhvervskørsel. Derudover kan man bruge bilen til.


  • 1. Køre til spisning eller hente mad i arbejdstiden.

  • 2. Køre hjem i bilen op til 25 gange om året når bilen den næste dag skal bruges erhvervsmæssigt, f.eks. kørsel til møde eller kursussted. Eller køre fra hjemmet til arbejde dagen efter bilen har været brugt erhvervsmæssigt. Selv om begge kørsler er til og fra én begivenhed, tæller det for to kørsler.

  • 3. Hente eller sætte kolleger af i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren har beordret det.

Hvis du har spørgsmål til varebiler på gule plader, eller er du i tvivl om, det er det rigtige valg for dig. Så kontakt vores forhandler, der står klar til at svare på spørgsmål og vejlede omkring de forskellige plader, så du får valgt det, som er bedst for dig.

Skal du vælge en varebil på gule plader?

Der er flere fordele ved en varebil på gule plader, men der er også lidt ulemper. Her får du listet de fordele og ulemper, der er ved gule plader.

Fordele:


  • 1. Der er en væsentlig lavere registreringsafgift ved køb af bilen, og den er derfor billigere end tilsvarende bil på hvide nummerplader.

  • 2. Der betales udelukkende grøn ejerafgift.

  • 3. Udgifter til drift kan indgå i virksomhedens regnskab.

  • 4. Der kan købes 20 dagsbeviser om året, hvis bilen skal bruges privat.

Ulemper:

  • 1. Begrænsninger for brug af bilen.

  • 2. Der er kun forsæder i bilen (2 eller 3 hvis muligt).

SKAL DIN NÆSTE GULE PLADE VAREBIL VÆRE EN LAND ROVER? SE VORES UDVALG HER.

DEFENDER 90 & 110


VAN (DANSK OMBYGNING)*


Den lokalt ombyggede Defender er bygget på fabrikken som en personbil med alle de fordele der hører med i relation til køreegenskaber og komfort. Bagsæderne tages ud og erstattes af en slidstærk bundplade så der er god plads i varerummet bag forsæderne. Bilen kan bestilles med 2 forsæder + et ekstra lidt mindre 3. forsæde i midten. Bag forsædet monteres en gennemsigtig adskillelsesplade for optimal sikkerhed mellem fører og varerum. Eksteriør og sideruder bevares, dog frakobles muligheder for rulle vinduer bag op og ned.

FORESPØRG PÅ PRIS

*Priserne er inklusive moms og lev. omk. kr. 4180. Priserne gælder VAN ombygget i Danmark for modelår 2022. Vi forbeholder os retten til ændring af priser og specifikationer uden forudgående varsel. Forbrug er baseret på WLTP-normen, og er angivet både som low-test og high-test. 3 års fabriksgaranto (100.000 km), 6 års rustgaranti samt 3 års lakgaranti. Der tages forbehold for fejl og mangler. Bilen på billedet kan være vist med ekstraudstyr.

DEFENDER 110


HARD TOP VAN (FABRIKSBYGGET)*


Der er plads til det hele i Defender Hard Top Med en fast bagagerumsopdeling i fuld højde, fastspændingspunkter og låsbart opbevaringsrum under gulvet, er dit udstyr altid i sikkerhed, uanset hvad terrænet har at byde på.

En Defender Hard Top Van er pakket med alt det nødvendige udstyr. Du kan se hele listen af udstyr her.

SE UDSTYR

FORESPØRG PÅ PRIS

DEFENDER 110 VAN 250 HK*


SE PRISER OG UDSTYRSVARIANTER

DEFENDER 110 VAN 300 HK*


SE PRISER OG UDSTYRSVARIANTER

*Priserne er inklusive moms og lev. omk. kr. 4180. Defender Hard Top er en fabriksbygget van og priser gælder det danske marked for modelår 2022. Vi forbeholder os retten til ændring af priser og specifikationer uden forudgående varsel. Forbrug er baseret på WLTP-normen, og er angivet både som low-test og high-test. 3 års fabriksgaranto (100.000 km), 6 års rustgaranti samt 3 års lakgaranti. Der tages forbehold for fejl og mangler. Bilen på billedet kan være vist med ekstraudstyr.

DAGSBEVIS

Det er muligt at køre privat kørsel i din varebil på gule plader. Det eneste det kræver er et dagsbevis, som giver dig retten til at køre privat kørsel.

Et dagsbevis (dagsbillet) giver dig lov til at køre privat i en bil på gule plader registreret til godstransport (erhverv) og med en totalvægt på op til 4 tons.

Et dagsbevis: Gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59. Det er kun muligt at købe 20 dagsbeviser til samme bil i løbet af et kalenderår.

Pris for dagsbevis:
Højst 3000 kg. totalvægt: DKK 225,-
3.001-4.000 kg. totalvægt: DKK 185,-


Du kan læse meget mere om dagsbeviset og hvordan du anskaffer dig et på SKAT.dk

DÆKKER GULE PLADER IKKE DIT BEHOV? UDFORSK DE ANDRE MULIGHEDER HER.

PAPEGØJEPLADER - DELVIST PRIVAT/ERHVERV

PAPEGØJEPLADER - DELVIST PRIVAT/ERHVERV

Bruger du din bil både privat og i din virksomhed? Så er papegøjeplader, delvist privat og erhverv, måske noget for dig. Du skal ikke bekymre dig om at køre i bilen privat, så længe du også bruger bilen udelukkende til erhverv en del af tiden. Eksempelvis kunne du være håndværker, som bruger bilen erhvervsmæssigt i dagtimerne og privat i aftentimerne og i weekender. Du betaler en privatbenyttelsesafgift, som tillæg til den grønne ejerafgift, for din private kørsel. Der er specifikke regler for, hvor meget der kan fratrækkes i din virksomhed - spørg venligst din revisor for oplysninger.
PAGEGØJEPLADER - UDELUKKENDE PRIVAT

PAGEGØJEPLADER - UDELUKKENDE PRIVAT

Bruger du din bil privat, men har ikke behov for bagsæderne i bilen, kan du købe en varebil til en lavere registreringsafgift og dermed en lavere købspris. Du betaler en privatbenyttelsesafgift, som tillæg til den grønne ejerafgift, for din private kørsel. Der er ikke begrænsninger for dig i relation til brugen af bilen. Du kan køre, hvor du vil, når du vil.
HAR DU SPØRGSMÅL?

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål til varebiler på guleplader, eller er du i tvivl om, det er det rigtige valg for dig. Så kontakt vores forhandler, der står klar til at svare på spørgsmål og vejlede omkring de forskellige plader, så du får valgt det, som er bedst for dig.